Praktiske informationer

Varighed pr. session. Tidernes placering. Afregning

1 session er af godt og vel 45 minutters varighed. Inden for dette tidsrum lægges nye tider. Efter nærmere aftale vil du efter vores første samtale få adgang til mit onlinebooking system, så du fremadrettet selv kan lægge tider ind, flytte tider og aflyse. Mine tider ligger normalt på hverdage i tidsrummet kl. 10.15-18.00 (seneste tid er dermed kl. 17.15). Alle samtaler starter kl 00.15. Jeg har ikke tider på onsdage. På fredage ligger tiderne kl. 10.15-15.00.

Beliggenhed, ventefaciliteter, toiletforhold:

Mit kontor ligger i forlængelse af Nørrebro Bycenter i den moderne kontorbygning tæt på Nørrebro station og Nørrebro Metro. Indgangsdøren til lobbyen på Lygten 2 C ligger mellem tøjforretningerne Vero Moda og Name it. Du skal op på 3. sal. Der forefindes elevator. Ventelokalet ligger til højre for elevatoren, når du går ud af den. Døren ind til venteværelset står åben kl. 8.00-18.00. Der står bl.a. to sorte sofaer i ventelokalet og nogle store planter. Jeg kommer ud og henter dig, da døren ind til gangen, hvor jeg har mit kontor, og hvor der er toilet, er låst. Det er derfor kun muligt at benytte toilet i forbindelse med, at jeg henter dig. Der findes dog gode toiletter i underetagen af Nørrebro Bycenter lige ved Silvan.

Parkering:

Der er 3 timers gratis parkering rundt omkring i de nærliggende gader men vær opmærksom på, at nogle gader har private p-områder. Det er gratis at parkere 2 timer ved Silvan, som ligger bagved Nørrebro Bycenter ved et lyskryds overfor det gamle mejeri Enigheden.

Ønske om ændring af tid eller afbud:

Dette skal ske via mail (ikke sms) senest kl. 16.00 tre hverdage, før tid haves. Bemærk: Hvis du udebliver uden afbud eller melder afbud senere end kl. 16.00 tre hverdage før tid haves, skal du betale et afbudsgebyr på kr. 350,36.

Afbud grundet sygdom:

Dette skal ske pr. mail (ikke sms) allersenest samme dags morgen inden kl. 7.00. OBS: Afbud SKAL gives, hvis du føler dig syg, også selvom der ”kun” er tale om en forkølelse uden nys og hoste, eller hvis du er på vej til at få en smitsom sygdom. Eventuelt kan vi så mødes pr. telefon eller online.

Ved hyppige afbud, og hvor det ikke er muligt for dig i stedet at mødes telefonisk eller online, vil forløbet efter nærmere aftale kunne blive sat på stand-by.

I forhold til situationen med Covid-19:

Såfremt tallene for smittetrykket ændrer sig i negativ retning, afholdes samtalerne enten telefonisk eller virtuelt. Hvis du grundet situationen med Covid-19 i det hele taget vil føle dig tryggere ved, at vores samtaler foregår virtuelt eller på telefon, er det helt i orden for mit vedkommende. Det vil i givet fald altid være sådan, at jeg ringer dig op til den aftalte tid, eller at vi mødes i mit virtuelle kontor til den aftalte tid (jeg mailer dig et link, som du skal følge. Du behøver altså ikke at downloade noget for at mødes med mig online).  Situationen med Covid-19 kan hurtigt ændre sig. Tjek status ved at følge linket her aftenen før din næste aftale med mig.

Betaling:

Vi afregner i slutningen af hver session. Du kan betale med mobile pay eller kontant (på det lige beløb). Obs: Der er ikke mulighed for at betale med dan-kort.

Informationsdokument:

Før din første session hos mig, sender jeg dig et informationsdokument, som indeholder praktiske informationer, herunder hvor du kan finde oplysninger om min privatlivspolitik, og hvor du kan indberette utilsigtede hændelser. Da det er vigtigt, at du vitterlig læser dette informationsdokument, vil du efterfølgende skulle sende mig en mail, hvori du bekræfter, at du har læst informationsdokumentet.

Privatlivspolitik jf. Persondataforordningen pr. 25. Maj 2018:

Udførlige oplysninger om min privatlivspolitik finder du på min hjemmesidewww.annemettemohr.dk.

Utilsigtede hændelser: 

Du har mulighed for at indrapportere en utilsigtet hændelse i min klinik via linket: https://stps.dk/da/laering/utilsigtede-haendelser/~/media/9284721F392C4A4FBE738BA50F013C4E.ashx